Hvem kan dog ikke lide en god cheesecake. Okay der er dog nogle få mennesker der ikke kan lide cheesecake, men derfor skal det da ikke gå ud over os andre som godt kan lide dem. Det er jo ikke fordi smage af flødeost er så stærk i dem (medmindre man laver en helt klassisk uden andet smag i cheesecaken)

Denne opskrift er inspireret af en karamel cheesecake som Starbucks havde på et tidspunkt, som min mor virkelig var blevet vild med (og også de andre i min familie), så noget tid efter havde jeg lyst til at prøve krafter med en cheesecake (min første).

Jeg spurgte så min familie om de havde nogle ønsker, og der var en stemning for en karamel cheesecake, så jeg prøvede at finde nogle opskrifter på nettet og endte til sidste med at lave en karamel cheesecake med noget chokolade skum og en helt normal kiksebund. Som forventet var der stor glæde, så selvfølgelig synes jeg lige at jeg ville dele opskriften.

Personer: 8

Tilbedredningstid: 3½ time

Ventetid: 24 timer

Sværhedsgrad: Medium


Ingredienser

Kiksebund

  • 250 g vaniljekiks
  • 50 g hvid chokolade

Instruktioner

Cheesecake fyld

  • 900 g flødeost
  • 200 g sukker
  • 4 æg
  • 1 æggeblomme
  • ½ dl piskefløde
  • 1 tsk vaniljeekstrakt

Karamelsauce

  • 300 g sukker
  • 150 g smør saltet
  • 300 g cremefraise

Chokoladeskum

  • 150 g lys chokolade
  • 4 ½ dl piskefløde

Instruktioner

Chokoladeskum

  • Smelt chokoladen.
  • Pisk 4 dl af piskefløden.
  • Bland chokoladen med den resterende ½ dl piskefløde, og bland chokolade delen med piskefløden.
  • Dæk det til og lad det stå 24 timer.

Kiksebund

  • Smuldr kiksene til de ligner brødkrummer.
  • Smelt den hvide chokolade, og rør den sammen med kiksen.
  • Smør og beklæd en springform med bagepapir.
  • Fordel kiksemassen ud i formen og bag den i en 180 grader varm ovn i 10-15 min.

Cheesecake fyld

  • Pisk flødeosten, tilsæt sukker og rør det sammen.
  • Vend æggene og æggeblommen i massen (i starten ligner det at den ryger fra hinanden men bare bliv ved med at røre).
  • Hæld piskefløden og vaniljeekstrakten i og rør til massen er ensartet.
  • Tilsæt melet og rør til massen igen er ensartet.

Karamelsauce

  • Rør sukkeret i en gryde over stærk varme.
  • Skru ned på svag varme når sukkeret begynder at smelte, og brun sukkeret under konstant omrøring.
  • Tilsæt smøret lidt efter lidt, og derefter creme fraichen.
  • Tag gryden af blusset og lad karamellen køle af til den har stue temperatur.
  • Bland karamelsaucen sammen med fyldet og hæld det i formen med den afkølede kiksebund.
  • Skru temperaturen ned på 150 grader, og bag cheesecaken i 1 time og 30 min.
  • Sluk derefter for varmen og lad den stå i ovnen i 2 timer.
  • Sæt cheesecaken på køl i mindst 4 timer men helst natten over.

Samling

  • Dæk cheesecaken i et lag chokoladeskum, og nyd den med det samme.