Kanelbrød

Da jeg har en far som elsker alt med kanel. Blev jeg opfordret til at prøve at bage et kanelbrød som en ny ting. Det ville jeg selvfølgelig godt, det eneste jeg ikke tænkte over var at han tænkte på en version som primært bestod af brød. Der blev han så positivt overrasket, da min udgave af et kanelbrød var en masse kanelsnegle lagt sammen som et “pull apart bread” bare med kanelsnegle.

En af de største problemer når man laver kanelsnegle er at remoncen ryger ud og gør kanelsneglene kedelige og tørre. Det problem undgår man når man laver kanelbrød, da du bager det i en form, så selv hvis det røg ud ville det bare bage brødet sammen med remoncen og det giver også en god smag.

Antal: 1 brødform eller 12 kanelsnegle 

Tilbedredningstid: 20 min + 1 times hævning + 20 min bagning

Sværhedsgrad: Let


Ingredienser

Dej

  • 1 dl lunken mælk
  • 50 g gær
  • 350 g hvedemel
  • 1/2 tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 1 æg
  • 80 g blødt smør

Remonce

  • 150 g blødt smør
  • 150 g brun farin
  • 2 spsk kanel

Instruktioner

Dej

  1. Opløs gæren i den lunkne mælk.
  2. Bland salt, sukker og æg i blandingen.
  3. Tilsæt en tredjedel af melet og bland til det er ensartet.
  4. Tilsæt halvdelen af smør og bland igen til massen er ensartet.
  5. Bliv ved med at skifte mellem mel og smør til alt er indarbejdet.
  6. Lad dejen hæve en halv time.

Remonce

  1. Rør smøret, brun farin og kanel sammen til det er en luftig ensartet masse.
  2. Rul derefter dejen ud på med en længde på 50*25
  3. Rul dejen sammen på den lange led, så den har form som en roulade.
  4. Skær dejen ud så der bliver omkring 12 kanelsnegle.
  5. Lig kanelsneglene på langs ned i en smurt brødform.
  6. Lad kanelbrødet efter hæve i 30 min.
  7. Bag kanelbrødet i ca. 20 min i en 190 grader varm ovn.