Fyldt chokolade med saltkaramel. Jeg tror ikke der findes mange mennesker som ikke har smagt en lækker fyldt chokolade. Nogle har så begivet sig ud i at lave fyldte chokolader selv, og når først man har fanget teknikken er det slet ikke så svært.

Temperering af chokolade kan let gå galt, hvis man ikke ved hvad man laver, for at lykkes med det kan man tilføje kakaosmør, hvilket gør at chokoladen bliver mere flydende, men også at der er større chance for en perfekt tempereret chokolade. Her har jeg derfor sammensat en fantastisk opskrift på fyldt chokolade med saltkaramel.

Personer: omkring 10 afhængig af størrelsen

Tilberedningstid: 1,5 time

Sværhedsgrad: mellem


Ingredienser

Chokolade

  • 200 g chokolade
  • 50 g kakaosmør

Saltkaramelfyld

  • 200 g kondenseret mælk
  • 1 tsk havsalt

Ingredienser

Saltkaramelfyld

  • Kog den kondenseret mælk op i omkring 1 time, til den har farve som karamel.
  • Tilføj havsalt efter smag.

Temperering af chokolade

  • Hak chokoladen i mindre stykker
  • Smelt chokoladen og kakaosmøret i microovnen i 30 sek
  • Rør i chokoladen og varm den i 30 sek af gangen til den begynder at smelte, varm det derefter i hhv. 20 og 10 sek. til chokoladen når en optimal temperatur mellem 31 og 32 grader, her er det vigtigt at den ikke overstiger 34 grader. Hvis det sker kan chokoladen ikke bruges til temperering, men den kan sagtens bruges i andre desserter
  • Fyld chokoladen i den ønskede form og vend den resterende chokolade ud, så der kun er en tynd skal tilbage af chokolade.
  • Lad chokoladen side nogle minutter til skallen har sat sig.
  • Fyld chokoladerne med saltkaramelfyldet.
  • Luk chokoladerne med den resterende chokolade (hvis chokoladen er blevet for kold kan den sagtens varmes op til de 31-32 grader igen). Brug en spatel til at skrabe den resterende chokolade.
  • Sæt chokoladerne til side nogle minutter til chokoladen har sat sig helt.
  • Prøv derefter at vende eller slå chokoladerne ud af formen, hvis der er anvendt en hård chokoladeform kan det godt være lidt besværligt. Hvis chokoladerne ikke vil ud kan det hjælpe at sætte dem på køl ultrakort for at chokoladen kan trække sig sammen og chokoladerne slipper formen.